fredag den 4. september 2009

Undervægt og demens

Det går godt med at nøde. Både i Hjemmeplejen og i forsøgshusene på Lillevang tager flere af de undervægtige borgere hurtigt på i vægt.

Den øgede opmærksomhed på undervægt sammen med de ekstra tiltag - hjemmelavet proteindrik, de nye mellemmåltider og snakkene med sygeplejerske og hjælpere - giver vi æren. Meget tilfredsstillende!

Men desværre ikke nok. Det viser sig, at de fleste borger, som har taget lidt eller ingenting på i vægt - eller har tabt sig - har nogle udfordringer, der har at gøre med demens.

Hos nogle er det sultfornemmelsen, der er væk, én synes det meste mad smager mærkelig, en anden vil ikke spise de to ud af tre dage. En var gået, da aftenhjælperen kom for at sidde med til den aftalte middag.

Via kommunens demenskonsulent, Susanne Jensen, er vi ved at få kontakt til stedernes demens ressourcepersoner - plejepersonale, der har fået en særlig viden om demens. Så vil vi sammen prøve at finde frem til flere måder til også at nøde de borgere, hvor demens er en del af dagligdagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar