Herlevs herligheders avocado is

Det lakker mod enden, når måneden er færdig er projektpengene det også. Så skal det gode arbejde, vi har lavet i de sidste halvandet år omkring ældremad og undervægt, fortsætte uden.

Det ser også ret positivt ud - der er langsomt blevet flere og flere hjælpere og køkkenfolk, og ikke mindst deres ledere, som har fokus på maden og måltiderne.
En af vores inspirationskilder har været Herlev Hospitals Centralkøkken, som sidste år kørte forsøget 'Herlevs herligheder', hvor undervægtige ældre patienter kunne bestille små, energitætte lækkerier. Forøget har haft gode resultater - til efteråret starter man med at lave retterne igen.

Avocado-isen var langt den mest populære ret - og den har vi venligst fået lov at få opskriften på. Nogle af beboerne på plejecentret synes den er mærkelig, mange er rigtig glad for den. Der er lidt mere æggeblomme i forhold til Herlevs oprindelige opskrift, til 3 små portioner bruges:

1 stor, moden avocado
1,5 dl. piskefløde
5 pasteuriserede æggeblommer
120 g. sukker
2 spsk. citronsaft

Ingredienserne blendes sammen og smages til - evt. skal der mere citronsaft i. Blandingen fryses til is, det tager 4-5 timer. Der røres hver halve time i massen, mens den fryser ind, så der ikke dannes krystaller i isen.

Isen holder sig fint i fryseren. På plejecentret laver køkkenet en stor portion, som pakkes i små bægre, og kommes i husenes frysere sammen med de andre små retter. Så er de lige til at bruge, når en beboer trænger til et lille, energirigt mellemmåltid.

Smørrebrødsdrønningen kigger forbi

Når temaet er mad til ældre med en lille appetit er smørrebrød helt oplagt. Det er det faktisk også til os andre, det kommer vi tilbage til.

Til temadagene i tirsdags havde vi fornøjelsen af at høre Ida Davidsen fortælle om sit erfaringsrige liv med smørrebrød. Hele tiden i front for dette klenodie i det danske køkken, som efter en tid i glemsel er ved at blive topmoderne igen.
Smørrebrødssedlen på restaurant Ida Davidsen er for længst passeret de 300 slags. Mange med navne efter de kendisser, som er kommet og spiste på Davidsen familiens frokostrestauranter gennem årene.
En engageret flok borgere og medarbejdere så på og spurgte livligt, mens Ida smurte prøver på sit håndværk: Brandmandens natmad og Installatørens-, Maries mad - forrest på billedet ovenpå - og Alexandras. Rejer med hovederne lagt i samme retning, friskkogt torskerogn og æggemad med kaviar af tang.
Røget laksemad med rød Aalborg i en plastæggeskal - mon ikke den bliver at finde på nogle af deltagernes påskeborde?

Det geniale med smørrebrød til dem, der skal tage på, er at den gerne må laves efter de omvendte kostråd - med lidt brød, meget pålæg og masser af fed pynt. Veltillavet smørrebrød kan være så smuk og indbydende - lige til at fristes af. Og så har smørrebrød været en vigtig del af livet for de fleste danskere med nogle år på bagen.

Skal man passe på vægten eller hjertet er smørrebrød ikke mindre genial. Bare med andre proportioner: en tyk skive rugbrød, mindre smør, masser af fisk, grønt, mere magert pålæg, mager pynt. Lillevangs køkkenleder Lisbeth er inspireret - nu skal der skabes nogle særlige Lillevangsmadder. Ligeså de to medarbejdere, som - trods at de ikke har fået madderne ind med modermælken - står for køkkenets allerede flotte smørrebrød. Måske skal køkkenet en tur forbi restauranten i Store Kongensgade og inspireres næste gang, der skal fejres noget.

Trætte, men glæde

Så er temadagene om ældre, kost og den lille appetit veloverståede. Vi er trætte, men godt tilfredse - det har været nogle fine dage.

Masser af gode snakke med borgere og medarbejdere. Et godt samarbejde mellem os, der har stået som værter. God indput fra spændende oplægsholdere. Og ikke mindst en del mennesker, der har været forbi og smage på Lillevangs retter.I ugen, der kommer, skriver jeg noget mere om dagene. Nogle har spurgte om opskrifter på køkkenets retter og på gode, nemme mellemmåltider. De kommer også.

Og så prøver jeg igen at skrive regelmæssigt om alt det, der faktisk sker med udvikling af maden og bedre fokus på ernæring. Trods sygdom og travlhed, ledere, der ikke er med, eller ikke er her mere, knappe medarbejder-ressourcer og alle de andre besværligheder, som er en del af denne kommunale dagligdag.