tirsdag den 16. marts 2010

Smørrebrødsdrønningen kigger forbi

Når temaet er mad til ældre med en lille appetit er smørrebrød helt oplagt. Det er det faktisk også til os andre, det kommer vi tilbage til.

Til temadagene i tirsdags havde vi fornøjelsen af at høre Ida Davidsen fortælle om sit erfaringsrige liv med smørrebrød. Hele tiden i front for dette klenodie i det danske køkken, som efter en tid i glemsel er ved at blive topmoderne igen.
Smørrebrødssedlen på restaurant Ida Davidsen er for længst passeret de 300 slags. Mange med navne efter de kendisser, som er kommet og spiste på Davidsen familiens frokostrestauranter gennem årene.
En engageret flok borgere og medarbejdere så på og spurgte livligt, mens Ida smurte prøver på sit håndværk: Brandmandens natmad og Installatørens-, Maries mad - forrest på billedet ovenpå - og Alexandras. Rejer med hovederne lagt i samme retning, friskkogt torskerogn og æggemad med kaviar af tang.
Røget laksemad med rød Aalborg i en plastæggeskal - mon ikke den bliver at finde på nogle af deltagernes påskeborde?

Det geniale med smørrebrød til dem, der skal tage på, er at den gerne må laves efter de omvendte kostråd - med lidt brød, meget pålæg og masser af fed pynt. Veltillavet smørrebrød kan være så smuk og indbydende - lige til at fristes af. Og så har smørrebrød været en vigtig del af livet for de fleste danskere med nogle år på bagen.

Skal man passe på vægten eller hjertet er smørrebrød ikke mindre genial. Bare med andre proportioner: en tyk skive rugbrød, mindre smør, masser af fisk, grønt, mere magert pålæg, mager pynt. Lillevangs køkkenleder Lisbeth er inspireret - nu skal der skabes nogle særlige Lillevangsmadder. Ligeså de to medarbejdere, som - trods at de ikke har fået madderne ind med modermælken - står for køkkenets allerede flotte smørrebrød. Måske skal køkkenet en tur forbi restauranten i Store Kongensgade og inspireres næste gang, der skal fejres noget.

1 kommentar:

  1. På www.idadavidsen.dk kan man finde flere opskrifter og mere information om Ida Davidsen.
    Hilsen Helle

    SvarSlet