Det går så godt med at udvikle mellemretter til vores småt-spisende. I denne uge er det blevet til to med laks.
Den ene er en italiensk sag, salmoriglio. Fisken dækkes af en pasta af friske krydderurter - mynte, oregano og persille - blended med kapers, citronsaft og -skal, hvidløg, salt og peber. Så er den bagt med rasp og pinjekerner.
Portionen er på 70 g. - med 640 Kj og 12 g. protein.
Vi serverede en let version i cafeen til frokost. Til UG fra dem, der prøvesmagte. Den anden er laks med røget laks og citron. Den ferske laks er nænsomt stegt med løg og hvidvin og så mast ud med smør, koldpresset rapsolie, citronsaft, salt, peber, lidt muskat.
Resultatet er lakse-rillettes, en slags paté, som smøres koldt på et stykke brød eller en kiks. Med lidt purløg på... De små portioner er på 60 g. og ser ud til at give 720 Kj og 7 g. protein.
Nu skal retterne fryses og smages igen bagefter - af os i køkkenet og af beboerne.
Når retterne er smagte igennem nogle gange og evt. rettet til, poster jeg opskrifterne her på bloggen. Sammen med de endelige næringsværdier.
onsdag den 12. august 2009
Laks til lille appetit
Etiketter:
at udvikle nyt,
Frist - forsøget,
lille appetit,
Plejecenter Lillevang
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Fantastisk idé med denne blog !
SvarSletJeg har netop i BPR spurgt hvordan det gik med "måltids-løftet" på Lillevang,og fik så at vide at i var i gang.
Jeg vil følge med her på siden, og kan nok ikke lade være med at blande mig !
Hilsen Helle, som har en mor i Syrenhaven.
Hej Helle
SvarSletDejligt at det virker sådan på dig!
Jeg håber at bloggen kan blive et sted, hvor vi 'snakker' sammen på kryds og tværs om den mad, som betyder så meget for så mange.
Så stort velkommen, jeg glæder mig til at høre mere.
mange hilsner, Kim