onsdag den 4. februar 2009

Inspiration til den gode hverdagsmad

Selvom vi jo ikke direkte er med på delprojektet om selve maden til de ældre, vil vi alligevel lige videregive lidt inspiration vi har fået her til eftermiddag...

"Den gode hverdagsmad" sætter fokus på hvordan det daglige måltid bliver til en god oplevelse for blandt andre patienter, plejehjemsbeboere, kantinebrugere og skole- og institutionsbørn. De har været med på verdensudstillingen i Zaragosa (Spanien) i sommers, hvor de serverede deres bud på god hverdagsmad i den danske pavillion, og har været inde på SUHR'S, hvor vi læser, for at præsentere deres projekt og få ideer til videreudvikling heraf. Bag projektet står fagforeningen Kost og ernæringsforbundet (www.kost.dk).

De arbejder med de seks nøgleord; tryg, vedkommende, nærværende, velsmagende, varieret og veltillavet mad. På linket herunder kan I gå ind og læse hvad de seks ord indeholder:
www.dengodehverdagsmad.dk og blive inspireret til en snak om maden.

Det som vi var helt tossede med og grunden til vi introducerer jer til det, er deres fantastisk smarte pixi-bøger der viser hvordan maden er sammensat og anrettet trin for trin. Bagerste side er en tom tallerken og de 4 forangående sider består af billeder af mad, man så 'lægger' på tallerkenen. Se herunder:

Forhåbentlig kan vi med lidt kreativitet lave noget lignende i vores projekt :)

Vi har taget ekstra eksemplarer som vi kan tage med til næste møde, hvis I skulle være interesserede i at kigge lidt nærmere på materialet.

Hilsen Louise og Louise.

1 kommentar:

  1. Hej Louise og Louise

    Jeg loggede ind for at skrive noget, hvor er det skønt!!! at der er noget allerede.

    Og spændende med deres hverdagsmad projekt. Kan godt forstå, I kan lide pixi-bøgerne, mon ikke vi - I - kan lave noget lige så lækkert til vores plejefolk?

    mange hilsner
    Kim

    SvarSlet